Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
Det pibler og risler borti vandposten. Stille,
stille, øde og forladt. Nedtrampet, halvvisnet græs
mellem havesengene, hauger av løv i
havegangene.
—–Hvor godt at puste ut iblandt og hvile
tankene.
Det kom undertiden slike gode stunder
mellem stormkastene . . .
Det piblet og rislet i hjertet hendes, en varm,
levende strøm.
Hvor kom den fra?
En glæde over bare det at være til, at staa
midt i striden.
Hvordan var striden kommet ?
Hun visste det knapt.
Hvorfor var det kommet til hende som en
smerte, det hun altid hadde visst var til og som
hun hadde længtet mot?
O Gud, den som visste det!
Til andre kom det som en glæde, for hende
blev det som et grep om hjertet, som ikke undte
hende ro. Som suget hendes kræfter.
Hvorfor hadde hun dette hete, urolige sind,
hvorfor var hun ikke som de andre? Hvorfor
kom det som en storm over hendes liv, det som
skulde været bare skjønhet og stilhet.
Som hos Astri da hun forlovet sig ivaar.
Ivaar ... da hadde det været stilhet og
skjønhet over hendes liv ogsaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
