Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
Det var slik fred over hende som om ingenting
av jordens nød kunde naa hende.
Hvordan var Signe blit slik?
Aa Gud, Gud, om hun ogsaa kunde finde
hvile . . .
Dagen slæpte sig frem.
Posten kom.
Kirstens hjerte stod stille.
Ikke noget brev.
Ingenting.
Dag efter dag.
Saa maatte hun gjøre sig fortrolig med den
tanken hun i det længste ikke vilde tænke .
al der var noget imellem dem hun ikke forstod
og kanske aldrig vilde faa klarhet over.
Men hvad, hvorfor?
Det eneste som hjalp var at arbeide. Og Rakel
behøvde hjælp.
Frugthøsten hadde været saa vældig iaar, at
røttene blev forsømt og med nød og neppe kom
op av jorden før frosten var der.
Hun og Raket var høit og lavt.
Det hadde næsten ikke været folk at opdrive,
saa de maatte greie det meste selv og takke til
at de fik nogen til at sælge sommerfrugten paa
torvet inde i byen.
Kirsten slet sin gamle skidragt, sat i
trætoppene som en anden gutunge og firet æblekurvene
ned til Signe og lille Eva som var ellevild av
frvd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
