Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Rakel sorterte frugten paa hylder i kjælderen.
Slik gik det time efter time, det gjaldt at
hænge tappert i til dagens arbeide var gjort.
Ja, det kunde gaa saalamge det var dag og
solstraalene spillet over alle havens flammende
fakler
Det kunde gaa an naar der var gjæster i
prestegaarden, nye indtryk at styrte sig ind i og
glemme sig bort i.
Det kunde gaa an naar arbeidet tok én som
en feber og fest, naar det gjaldt at bli færdig som
nu idag og holde Søren i aande til alt var gjort.
Men siden — naar dagens stræv var over og
prestegaarden krøp sammen og blev liten og graa
i høstmørket med slukte ruter og et stille, knapt
merkbart liv i de store stuer. — –-
Og hun gik herute i haven og levet det
om-igjen altsammen og trærne kom imot hende som
dunkle skikkelser frem av høsttaaken og stirret
tungsindig paa hende og løftet de nøkne arme
mot himlen.
Da luret livsangsten paa hende og klemte
hende om hjertet.
Da aapnet dybder sig i hendes sind, som hun
var bange for at se ned i.
Da ropte hendes sjæl paa en eneste ting: at
være hos ham som dengang og ikke skjælve av
frost længer . . .
Hvorfor var livet saa haardt?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
