Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
man har glemt at lære os, at vi er her for at
vokse, ikke for at ha det godt.
Lær et menneske hvorfor det lider, si et
menneske at det ligger en barmhjertig plan, en
mening bak alt som møter os, godt eller ondt,
og at det staar i vor magt at vende selv det
tungeste om til evig velsignelse, og det har faat al
den hjælp del trænger ...»
Stum og aandeløs lyttet Kirsten efter hvert ord.
Lysskjæret flakket just henover stolen hvor
Kyrre sat, Kirsten saa det rene, faste drag om
mund og hake, blikket under den klare pande,
skikkelsens kraft og ro.
Litt efter fortsatte han:
«Hvis et menneske paa denne maaten, om
bare for et øieblik holder op med at gjøre sig
til ett med smerten, hvis det bare et eneste
sekund magter at se sig selv og sin kamp utenfra,
ovenfra, prøver at fatte Guds plan med det hele,
ja, da har det ogsaa lært sig veien ut av den.
Hvor der er lys, tindes ingen smerte ...»
«Kan mennesker nogengang naa saa langt’?»
hvisket det borte fra en krok i stuen med lav,
skjælvende stemme.
«Vi møter denne sandhet i livet rundt omkring
os,» svarte presten
«Se paa kunstneren, videnskapsmanden,
opdageren. Se de savn og lidelser og strabadser
de mangengang frivillig underkaster sig, og det
med trøstig sind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
