Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
Og Rakel forstod alt.
Uttrykket i hendes øine skiftet og level med i
hvad han sa, de kunde bli saa mørke og varme
og i næste øieblik fulde av overgiven lystighet.
Men hele tiden var det noget varsomt lyttende,
noget spørgende i hendes blik, det var som sa
hendes sjæl til hans: hvad er det som er saa
tungt for dig, hvorfor staar det skygger om dig
. . . Vær glad — I
Og glæde strømmet ut fra hendes væsen . . .
Efter bordet blev det musik igjen. Musik og
stemning. Alle konturer gled bort. Bare tonene
levet.
Da Rakel skulde gaa var det en selvfølge at
han fulgte hende hjem til professor Dahls gate
hvor hun bodde.
De snakket nu sammen som gamle kjendte.
Rakel fortalte ham at hendes far var sykelig
og trængte en kapellan og al hun hadde lovet at
forhøre sig, mens hun tilbragte vaaren herinde.
«Og De er den første teolog jeg træffer, kanske
De kan . . .? Saa slipper jeg at spørre nogen fler.
Jeg har egentlig en viss skræk for unge leologer ...»
De lo begge to og Kyrre lovet at tænke
alvorlig over saken.
Provst Hjelm var kjendt som en begavet mand
og lærd teolog som man engang hadde stillet store
forventninger til
Frisindet som faa . . . med stænk av
radikalisme. Hans fars diametale motsætning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
