Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
umiddelbar menneskelig følelse, endsi mod til at
lægge den for dagen.
Rakel . . . frøken Hjelm . . . hadde dette mod.
Aldrig hadde noget menneske mødt ham saa
likefrem og tillidsfuldt, gaat saa like ind i hans
sjæl.
En varm bølge av taknemlighet mot hende
strømmet gjennem ham.
Han løftet hodet og saa op mot balkonen hvor
han visste hun hadde sit rum — hun hadde
fortalt om det solfyldte kvistværelse med pianoet
hvor hun øvet de lange formiddagene.
Der var lys bak de gyldne gardiner. Kanske
skrev hun hjem til sin far . . .
Han drev langsomt nedover mot byen igjen,
mens det dryppet fra takene den milde vaarnat.
Det føltes som om det var noget inde i ham
selv som tinte op efter kulden og det lange
vintermørket og begyndte levende at strømme . . . han
følte noget av den samme grænseløse
forventning som fyldte ham som gut, naar dagene
begyndte at længes og aftenhimlen lyste gjennem
kvelden, sitrende hvit over sorte skoge langt der
vester . . . vaar!
Ja, det blev vaar.
Rakel kom stadig til fru Maartman.
Der blev samtalet, læst høit og musiseret. Og
om aftnen slentret de langsomt gjennem
slotsparken.
For første gang i sit liv aapnet han sit indre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
