Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
lykkelig over at skulle til provst Hjelm, og snart
fik han se Rakel ... de skulde igjen opta
samtalen fra tidlig ivaar . . . længer tænkte han ikke,
længer vovet han ikke at tænke.
Det hadde sænket sig en dulmende hvile over
hans sind efter at han hadde spændt alle kræfter
for at gjøre sig færdig ved universitetet, og han
kjæmpet for endda en tid at holde sig vaarens
voldsomt bevægede stemninger fra livet . . .
hvordan skulde han ellers kunne træffe Rakel igjen?
—–Og allikevel, hvor sterkt grep det
ham at komme til Rakels hjem, se og føie hende
i hver mindste ting, i de lyse, festlige stuer, i
værelsene ovenpaa som hvert enkelt var en verden
for sig, slik hadde hun forstaat at fremhæve dets
eiendommelighet, i haven som var det rikeste og
deiligste han hadde set, han som altid hadde
længtet bort fra de karrige ribs- og syrenbusker
oppe i fjeldbygden til en virkelig have med
blomsterpragt og skyggefulde gange.
Hele prestegaarden talte om frøken Rakel, alt
dreiet sig om hvad hun hadde sagt og bestemt
og hvordan alt skulde være til hun kom igjen.
Ja, alting var fyldt av hende, og snart skulde
hun komme. Han vovet næsten ikke at tro det . . .
Han hadde vel været en ukes tid paa
prestegaarden og stod just nede i haven fordypet i
betragtningen av en nyutsprungen busk fuld av
blekrøde kaprifolier, da det blev ropt paa ham at
provsten vilde tale med ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
