Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
om det ikke var du som fortalte det vet jeg ikke
hvad jeg vilde si om det ...»
«Det er ikke underligere at jeg ser Per og
taler med ham end at jeg ser og taler med mor
og altid har gjort det siden hun gik hort!»
«Ja, men hun er jo død!»
«Døden findes ikke. Hun lever likefuldt for
det. Skilsmisse findes ikke. Det er bare vi som
ikke vet det.
Det er saa meget vi ikke vet. Men det findes
allikevel for det. Og litt efter litt vil menneskene
lære at forstaa det, forstaa at det er saa og
hvorfor det maa være saa, tror du ikke . . . ?»
«Kanske, Signe. Vi maa tale mer om dette en
anden gang. Det er endda mange ting jeg ikke
forstaar. Allikevel føler jeg mig lykkeligere efter
det du sa om Per. Det er vist som du sier, at
han har det bedre, det føles saa. Gid han nu
bare kom hjem til jul ...»
«Det skal du nok se han gjør.
Hvor gaar du hen, Rakel? Kan du ikke spille
litt, saa tænder jeg lampen, jeg hører at de
begynder at røre paa sig ovenpaa ...»
Rakel satte sig ved pianoet. Signe tændte
skjærmlampen, kastet endda et par vedtrær i ovnen
og ryddet op litt hist og her.
Stuen laa i gylden halvskumring og glædet sig
til en fredelig aften, da døren gik op og Kyrre
kom ind, bærende paa lille Eva i et uldtæppe.
«Mor, mor, aa faar jeg lov til at se paa jule-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
