Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
Det var mørkt i værelset.
Bare nogen spinkle smaa lysstraaler fra ovnen
spillet henover de hvite haandklærne dernede
ved fotenden av sengen.
Nu — reiste de sig fra aftensbordet
nedenunder og kom ind i stuen igjen, og litt elter læste
Eva aftenbønnen sin i sideværelset.
Signe undret sig over sig selv: hun hørte
hver lyd omkring sig og holdtes endda med sin
bevissthet fast i den drømmeverden hun nylig
hadde forladt . . .
Da lød der musik fra stuen under hende —
Beethoven.
Signe løftet forsigtig Per Hjelms blomster ned
i sengen til sig, og med vasen mellem sine
foldede hænder laa hun og lyttet til tonene
der-nedenfra.–
Det blev stille nedenunder, stille i huset.
Rakel hadde "sovet en stund, da hun hørte
Signe rope hendes navn gjennem den halvaapne
dør.
Hun stod op og gik ind.
«Rakel, du er sterk og kan glemme dig selv. Per
tænker paa dig og ønsker du var hos ham
inat-Han maa gaa bort allikevel, og han er lykkelig
ved det.
Nu vil du og jeg være hos ham med hele vor
sjæl, og vi vil be med ham:
Fader vor, du som er i himlene ...»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
