Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
og fattig i en bortgjemt krok i verden end at
gaa ind til dette . . . dette som drog hende og
som kaldte paa sterke kræfter i hende, kræfter
hun ikke hadde visst var til, ikke hadde visst at
hun rummet.
Hun hadde været et barn . . . men nu var
hun vaagnet, nu maatte valget gjøres.
Det brøt i hende, og det var saa ondt.
Da skrev hun til Per Hjelm . . . han hadde
hjulpet hende før, han vilde beskytte hende nu
fra alt som var galt . . .
I det øieblik var alting glemt, høstens sorg og
kamp, de korte sekundene derute i
prestegaards-haven . . . det var igjen aapen vei mellem dem
som den første vaaren.
Hun skrev ut av sit hjerte, i en stemning
som ikke rummet andet end grænseløs tillid . . .
Og det svaret som kom . . . hun hadde læst
det om og om igjen, hun kunde hvert ord, og
naar det stundom blev altfor tungt at tænke paa
at han var borte, da hvisket hun det uhørlig
frem for sig, for da var han ikke død længer, da
levet han og var hendes ven som før, den
tryggeste hun hadde mødt . . .
«Kirsten!
Tak for den tillid du viser mig, lille Kirsten,
det er noget av det største det ene menneske kan
gi det andet.
Du har ret. Du har selv besvaret alle dine
spørsmaal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
