Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
Kirsten lyttet taus til den låve, varme
stemmen som talte. Rakels dype bevægelse grep
ogsaa hende
Efter en stund fortsatte Rakel:
«Naar en menneskesjæl har oplevet dette, da
hænder det, at Gud gir den alt hvad den tørstet
efter, al den jordiske lykken den engang drømte
om, meget mer end den nogengang har kunnet
tænke sig.
For nu ser Gud at sjælen er blit sterk nok
til at kunne bære det . . .
Kirsten, Gud er en skapende kunstner, overalt
hvor han ser et stof som lar sig danne under
hans hænder, der hviler han ikke før verket er
færdig skapt og maalet er naadd.
Det er dette Guds trofaste arbeide paa en
menneskesjæl du oplever.
Derfor skal du bære modig alt det som
kommer til dig.
Kanske forstaar du en dag at det var netop
for at kunne gi saa meget rikere at Gud sendte
smerten først »
Det var stille en lang stund.
Skumringen faldt hurtig paa.
Kirsten saa ufravendt mot de dunkle ruter,
tre opalbleke vinduer ut mot den døende
vaar-kveld . . .
I et eneste glimt hadde en stor sammenhæng
aapnet sig, paanyt var et bredt lysstreif faldt ind
over veien som laa foran hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
