Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
Ja, med en slik kraft vilde det nok gaa. Bare
hun forstod at holde hus med den.
Provsten sukket, og der gled et tungt uttryk
over ansigtet hans.
Hvad var det Ove Karsten hadde talt om . . .
At Pers helse hadde været undermineret
gjennem længere tid . . . nervesystemet i uorden . . .
hjertet svækket . . .
Gutten min !
At jeg forstod saa daarlig at passe paa dig. At
jeg ingenting saa og forstod mens det endda
var tid !
Livet var ingen spøk. Allermindst for
ungdommen i vore dage.
Presset haardt blev den, utenfra og indenfra.
Og faa var det som for alvor prøvet at hjælpe
den, faa forældre som kjendte sit ansvar.
Han hadde ikke kjendt det, Gud bedre det!
Han hadde lukket sig inde i sin egen verden
og levet bare for sin egen sorg . . .
Provst Hjelm begyndte langsomt at gaa op
og ned ad gulvet.
Dette tunge, tunge ansvar ved at leve, som
blev sværere at bære jo længer ut i livet han
kom, jo mer han saa av hvad han hadde forsømt.
Uløste opgaver, hvor han vendte sig hen,
mismod og forsagthet istedetfor tillid til den levende
og barmhjertige Gud . . .
Disse spørsmaal som igjen var begyndt at
nage hans sind . . . haardere og haardere efter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
