Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
I pavillonen drog hun et lettelsens suk, satte
sig, strøk den sorte regnhætten fra hodet og
lukket øinene.
Hvor her var stille.
Her kunde hun være alene, alene i flere
timer . . .
Ingen hadde set hende gaa til kirkegaarden
heller.
Nu laa graven med friske violer og hvitveis
og et litet kors av vilde stedmorsblomster.
Det vilde staa vakkert lil Rakels røde roser
og liljene som Kyrre hadde hat med fra byen
igaaraftes.
Graven . . .
Signe saa frem for sig med slore,
aandsfra-værende øine, og der gled som skyggen av et
smil over hendes ansigt.
Graven . . . om de visste hvor den egentlig
var overflødig . . . om de visste at han færdedes
midt iblandt dem, var nærmere hos dem end
nogengang før . . . at han fornam hvad de følte
og kunde lytte sig frem til deres tanker . . .
Signe gøs og gjorde en bevægelse som skjøv
hun fra sig noget tungt.
Gudskelov at de ikke sørget slik som alle
andre . . . gudskelov at de var saa stille . . . det
hjalp ham saa meget.
Sorg . . . angst . . . om mennesker visste hvor
overflødig det var, en hindring de reiste mellem
sig selv og den de elsker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
