Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
Om de visste hvor stille, selvforglemmende
tanker hjalp og beroliget dein som var gaat bort
og hvor taknemlige de døde var mot dem som
magtet at fatte et glimt av den virkelige
sammenhængen og som glade og sterke lever videre.
Sorg . . .
Signe bøiet sig ned over violbuketten hun bar
paa brystet og drak duften ind, mens hendes
hjerte fyldtes av en pludselig glæde.
Disse glimt fra hans verden, hvor de var
skjønne.
–— Han kom undertiden til hende med et
pust av salighet over sig soin flk hendes sjæl til
at bæve.
Det var som fornam hun noget av den
overjordiske skjønhet som netop hadde fyldt ham
med fryd.
Andre gange følte hun hvordan han var bare
arbeidsglæde, at nye vidder hadde aapnet sig
for ham.
Eller der kunde komme over hende en saa
sterk følelse av tryghet, av tilværelsens økonomi
og lovmæssighet, at det var som hørte hun hans
stemme hviske om at han ikke var overladt til
sig selv, at han var omgit av magter, som
beskyttet og hjalp ham skridt for skridt.
Signe stanset og saa frem for sig.
Nei, ingen ord kunde rumme det som i disse
øjeblikkene strømmet fra hans bevissthet over i
hendes . . . det rike liv, al den endeløse glæde . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
