Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
Hvad de gjemmer dypest inde faar ingen
rede paa.
Et kort øieblik glir de forbi hverandre, saa
kjender den ene ikke den andens sted.
Hvad vi har levet og lidt hernede glir hen
som en skygge . . .
Bare én ting spørres det efter naar en
menneskesjæl gaar bort fra jorden:
Om den har elsket.
Alt andet er uvæsentlig.
Om du har været rettroende eller ikke, om
du har hat fremgang eller motgang, om du har
været lykkelig eller ikke — det er uvæsentlig.
Det er bare den ene ting det spørres efter:
Har du elsket? —
Som en fremmed og en gjæst gik han blandt
os, den unge manden, ved hvis baare vi er samlet
idag.
Som en fremmed og som en gjæst her paa
jorden gled han forbi mig en høstnat og nogen
stille vaaraftener.
Men saa meget opfanget jeg av hans sjæls
aasyn, at jeg saa han hadde del i Kristi sind, at
han elsket.
Han elsket den jord hvor hans aand for en
stuud skulde leve og vokse sammen med andre
menneskeaander, han elsket sin gjerning, han
elsket sine barn som faa.
Hans sjæl var fuld av ømhet for alt som levet
og vokste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
