Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
Bange og skjælvende, i pine og angst, kjæmper
vi os frem til nye sider av dit væsen, til nye
glimt av din verdensplan ... vi skjælver som
løv i vinden for din aandes mægtige pust.
Jeg har set ham dirre under Herrens vældige
haand, dette menneske, ved hvis baare vi staar
idag.
Men han blegnet ikke, vaklet ikke.
Inderst i hans sjæl levet den, tilværelsens
hemmelighet, at Gud har skapt os til at gaa fra
klarhet til klarhet, at det er vor bestemmelse
hvileløst at flytte vor aands bopæle, at omfatte
stadig nye sider av Den almægtiges sind og
tanker.
Ja, Herre, slik har du lagt vor vei, at vi
tilslut med undren og jubel maa utbryte :
«Du gjør rummet vidt for vore skridt under
os, og vore ankler vakler ikke!» —
Vi som staar her idag lever i en tid, da et nyt
lys dæmrer over verden.
Nye Gudstanker begynder at dæmre i
menneskesjælene.
Han som hviler her kaldte dem for Guds
verdensplan.
Vi kan gi dem hvad navn vi vil, ett er sikkert,
denne nye side av Guds væsen som vi nu skal
gjøre til vor, den glimter frem snart hist, snart
her, overalt paa jorden hvor der lever
menneskesjæle som bæres av Kristi kjærlighet, av hans
offersind.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
