Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 48. Katten philosopherer - 49. En urimelig Maade at trøste paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48. Fabel.
Katten pinlosophe
«cl’ .
«-
. Katte-I, efterat den leexge havdeudsiaaet en nlkdeligTands
pine, maatte omsider resolvere sig til ved en Stot·k, som var
Skovens Chirnrgus, at lade sine Tænder ndtrasfka Dette skedte
ikke uden stor Smerte, hvoraf Katte-I blev saa nedsingen, at
han besluttede at slaaessig fra Verden, og for-lige sig med sine
"Fiender, som vare Munk- og Rotter, og renoneere paafKied
og al haard Spise. Da A18«e11, som en Tiid lang havde age-
ret Dandsemester, men nu formedelst Podagra ikke kunde dandse
meer-e, fik Kattens Forsæt at’ bore-, gav lxsan den en Visite, og
ønskede den til Lykke i sit Forel)avende. Men da lsan fik Aar-
sagen at hore til Kattens Philosophie, sagde han: Jeg haver
ogsaa sat al- Forfængelighed tilside, og vendt Verden Rug
thi fra den Tiid jeg er bleven angre-Den af Podagra, beroer
ingen seet mig at·dandse.
De fleeste Mennesker forlade ikke Verden, for-end Verden vender dem
Ryggen.
- see
49. II a b c I.
En nrimelig Maade at trosie paa.
En Mand havde engang af en Hændelse mistet sin Næse.
Adstillige Venner lode sig indsinde sor at trcssie ham, og at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
