Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 77. Den anklagede Qvindes Undskyldning - 78. Løvens Frierie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
hvor-udover da Byfogsen spurgte: om hun havde ligget ganske
nøgen i Seng med Karlen, svarede hun: Neh jeg havde min »
Hue paa. Men Bysogden lod sig af denne Undskyldning ikke
sbevcege til at modeteie Bøderne.
Fabelen viser, at man vinder intet ved at besmykke en klar Sag,
og at man ikke kan bevise sin Khdskhedaf Huen.
Æ»»
78; F a b e c.
Lovens Frierie.
Leven beylede engang til en Botger-Dotter, som den
ganske havde forelsket sig i. Saadant Partie kunde, som ven-
: teligt var,- ikke staae Forældrene meget an; dog dristede de sig
as Frygt for Loven ikke at give ham reent Afslag. De søgte
dersore at opholde ham med Complimenter, foregivende, at
hans Person stod Jomfruen vel an; men, sagde de, at hans
Tænder og Kleer havde jaget hende saadan Skræk ind, at hun
dristede sig ikke at komme ham nær. Loven, som ganske var
sorhexet af Kierlighed, sagde da: Hvis ingen anden Hinder er,
skal jeg skille mig baade ved Tænder og Kløer. Da han med
de-Vilkaar havde faaet Tilsagn paa Jomfruen, lod han sine-
Toender Tidrykke, og sine Klocre afskiaere. Men Forældrene, da
de saae ast han nu var bleven ubevæbnet, og havde mistet sin
Styrke, saa at de ikke frygtede sig meere for denne forskrceFFelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
