Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 161. Samtale mellem Ulven og en anden Hierophit - 162. Skaden og Papegoyen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
kaldet en Rovm Hvis Naturen havde stabt os til at cede
Græs-, vilde vi føre os op som uskyldige Heste og Øren, og
hvis alle Dyr vilde tilbringe os Gaver og Offer i Hobetal,
vilde vi leve i en ligesaa hellig og uskyldig Ørkesloshed som
Hierophiter i Skoven, og som Munke blandt Mennesker. Øiem-
phiten gik derpaa vred bo·rt, og Ulven begav sig til sine sæd-
vanlige Forretninger igien. ’
Endstiesndt man ikke kan undskylde sine egne med andres Misgier-
ninger, saa kan man dog med saadant Argument confunderc dem, der
f ere ligesaa skyldige som de Syndere, hvilke de stræbe at onivende.
162. F a b e ·r.
Skaden og Papegoyen.
Ravnen anrettede engang et stort Maaltiid, hvortil han
inviterede adskillige Slags Fugle, blandt andre en Skade og en
Papegohe. Dagen derefter besogte en Krage først Papegoyen
for at høre hvorledes- Giesterne vare traeterede3 Papegoyen sva-
rede, at Alting var indrettet til Selskabets Fornoyelse: Alleene,
sagde han,· en af Giesterne, nemlig Skaden, som var bleven
min Sidemand, plagede mig —med en" vidtløftig Snak, som al-
drig kunde faae Ende; jeg kan, sagde han, for min Død ikke
lide saadanne Sladderhanke. Derpaa besøgte Kragen Skaben-
af hvilken han efter samme Spørgsmaal fik samme —Svar-
nemlig, at man var vpperligen bleven tr-aeteret: Men, sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
