Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 162. Skaden og Papegoyen - 163. Ulven og Biørnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
han, ingen Fornoyelse er suldkommenz thi der var i Selskabet
en forbandet Papegoye, der incommoderede mig saaledes med
sin uendelige Sladder, at jeg omsider var glad ved at Maaln-
det fik Ende. Jeg kan, sagde han, ikke begribe hvi visse Per-
soner aldrig trættes ved at snakke. Og jeg, sagde Kragen,
haver med Forundring eftertænkt det samme, og ikke kundet
fatte, hvi disse forbandede Papegoyer og Skader aldrig kan
holde Munden, thi deres Sladder-faaer ingen Ende.
Fabelen lærer-, at Mennesker ere iorigst i at dadle deres egne Feyi,
naar de findes hos andre-
163. Fabel.
Uloen og Biornen.
Ulven og Biornen, da de mærkede, at»deres5 Næring dag-
ligen tog af i Skoven, begave sig til Lovens Hos for der at
søge Tjeneste. De havde begge ikke lige Lykke, thi Biornen
giorde et Æres-Trin efter et andet, saa at han omsider blev
Løvens Vizir, medens Ulven stedse forblev i en liden ringe
Post,s som han engang havde erhvervet. Over dette besvæ-
rede han sig engang for Biornen, af hvilken han fik saadant
Svar: Du klager over din slette Skiebne, og synes at mis-
unde mig min Lykke. Det eene med det andet bestaaer dog
ikkun i puur Indbildning; bild dig ind, at du est Vizir, saa
er du det samme, som jeg nu er. lilven maatte da lade sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
