Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 179. Løvens og Løvindens differente Ønsker - 180. Sye-Pigen, som tabte sin Naal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 !
Ondt os kan forestaae. Disse vare hendes sidste Ord, hvorpaa
hun med et· roligt Sind døde. Leven blev ved sine sædvanlige
Ønsker: Han blev ogsaa bvnhort. Han naaede en hvy Alder,
og al Slags Velstand og Overflod regnede ned paa ham;-men
ligesom Alder-en tog til, saa astog al Lyst og Appetit, saa at
han i ingen Ting fandt nieeremeag Omsider bleve Lem-
merne stive, saa at han ikke kunde gaae, og endeligen fast ikke
kunde røre sig nieere. Da de andre Dyr i Skoven dette hørte,
forvandledes Ærbødighed og Frygt for ham til Foragt, saa at
Fugle giorde deres Rede raa hans Ryg, og Æslet kastede sin
Ureenlighed paa hans Hoved, som paa en Natstoel. Da sagde
Ldvm sukkende: Achl nu maa jeg bekiende, at min Hustrues
Bønner have være bedst grundede. ’
Det er bedst at lade Alting komme an paa Himmelens Forsyn:
Eller, hvis man vil bede om verdslige Ting, da alleene at bede om en
sund Siei i ct sundt Legeme (tit sit Mens samt in corpore sa110)·
180. F a b e l.
Sye-Pigen, som tabte sin Raab
En Sye-Pige tabte engang paa Marken en Sye-Raab
Dette Forliis gik hende meget til Hierte. Hun sagde: Iegviide
heller have mistet ti andre Naale end denne eene. Hun gav
sig derpaa al Umage for at opleede den igiei1, skjøndt foregik-ves;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
