Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 186. Dragen og Bonden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
over, som over en Skar. Efterat han nogle Dage uden Mad
og Drikke havde ligget paa samme Sted, gik en Bonde forbi;
den samme, da han blev vaer et Glimt af den skinnende
Steen, meende han ogsaa at det var Guld, og blev han be-
styrket i den Tanke, efterdi man veed at Drager rue over Lig-
gendefæe, som de aldrig forlade. Han ponsede da paa, hvor-
ledes han kunde bemægtige sig Skatten. Men, saa længe som
Dragen endda havde nogle Kræfter, turde han ikke komme den
nær-. Endeligen, da han saae, at Dragen af Mangel paa Føde
var færdig til at opgive Aanden, nærmede han sig til Dyret
og sagde: Redd dit Liv, kiere Drage! og overlad mig Skatten.
Den kan være mig til lige saa stor Nytte, som den er dig til
Fordærvelse. Men, som Dragen havde intet Øre dertil, bleve
de begge liggende; den eene for at beskytte sin fundne Skar,
den anden for at bemægtige sig den samme: Og kunde ingen
af dem overtale sig til at forlade Stedet, men de forbleve ube-
vægelige derpaa indtil de begge døde af Salt. En Ørn, som
i et Troee havde anseet denne Handel, fortaalte den hele Hi-
storie til en Hyrde, hvilken strax randsagede den formeente
Skak, og fandt, at det var en unyttig glimrende Steen, som
havde foraarsaget disse to Martyria. Han lod derfor Bonden
og Dragen jorde udi een Grav, sigende—: Eftersom de have havt
een Dod, saa skal de og have eet Gravsted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
