Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 201. Fabel - 202. Fabel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
201.— F a b e l.
En ung Person, som aldrig sorsomte at bivaane Opera
og Comoedier, var engang af en Hændelse kommen udi Kirke.
Da han ved sin Tilbagekomst blev adspnrgt, om der havde vee-
ret mangei Kirken, svarede han: Parterret var fuldt, men
Logerne vare tomme.
Fabelen lærer-, at hvad fem meest ligger vaa Hjertet, deraf er
Munden fuld.
202. Fabel.
En Vandringsmand kom engang til en Stad, hvor Fruen-
timmeret gik med tynde Skiorter af Netteldug eller Kniplinger,
saa at En der havde skarpt Syn, kunde see meere end han
burde. Han forundrede sig ikke lidet derover, og gav tilkjende
for sin Vert, at saadant var ganske uanstændigt. Verten
sagde da: For tvende Aar siden vare Skiorter saa brede, at
ethvert Fruentimmer saae ud som et Tre-Dcekker-Skib. Ende-
lig, da Skiorterne havde naaet den yderste Latitude-Grad, blev
man omsider kied deraf, ogbegyndte at reformere Dragten.
Men, saasom Wkennesker i Reformation ingen Maade kan
holde, er man omsider falden til den E,rtremitet, som min
Herre nu seer.
«
Fabelen lærer, at man udi Reformation ikke kan standse, men at
man falder fra en Ertremitet til en anden, saa at Medicinen bliver
værre end scscngdommep»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
