Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fire Skiemte-Digte med tvende Fortaler - Democritus og Heraclitus (Første Satire)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skiemte-Digters
154
Der deres Hovmod saa uriimelig flattere.
Man vel lidt Viisdoms Skin hos nogle finde stal,
Men den, man kalder viis, den er kun mindre gal.
Jeg Mennesket i kort Begreb til Slutning fatter:
Det er et Dyr, til Graad som Aarsag gir og Latter.
Det allercedelste i Skabningen det cr,
Det allerhcesligste sig dog i Levnet teer;
Der skabt er alle Ting paa Jorden at regiere,
Men af en lordklimp sig dog lader eoujonere;
Der en fornuftig Siel til Lod bekommet har,
Er der for ,ust Tyran, just derfor ene Nar;
Der meget viislig kand om alting raisonnere,
For Passioner dog kand intet practisere;
Hvis Laab og Levnetstid saa kort og stakket er,
Som dets Deffein er stort, det langt i Tiden seer;
I daarlig Videnskab der cr saamcget grundig,
I importante Ting som det er dum, vankundig;
Fra en Nxtremitet der til en anden gaaer,
Nu hader, elsker, nu foragter, nu attraaer;
Som Moden udi Dragt der Sind, Humeur char-
gerer,
Der criticerer alt, og alt det criticerer;
Kort, der af alle Dyr har stsrste Skisnsomhed,
Men udaf alle Dyr den mindst at bruge veed.
Derfore Hedninger har vovet sig at sige
Det, som ugudeligt, dog sindrigt er tillige,
At Mennesket i Hast af Guderne var skabt,
Da de af Neetar-Drik Forstanden havde tabt:
I Drukkenskab de til slig Gierning havde iilet;
Da Ruusen over var, da de sig havde hvilet,
Og deres Skabning fik om Morgenen at see,
De kunde ikke selv sig bare for at lee.
Tcenk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
