Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Zille Hans Dotters eller Forsvars Skrift for Qvinde-Kiønnet. Med en Epistel til Hans Mikkelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 Forsvars-Skrift
Med Ord, ey Kobberstykke.
Ja jeg end udi spcede Aar
Ey fulgte Bsrne-Bane,
Paa L. d!. ey fcrldte Taar,
Skisnt der var ingen Hane.
Paa 6 Aars Tid jeg blev saa klog,
Jeg kunde
Den msrkeste Bog,
Jeg kunde
Den Fremgang og det store Spring
Mig forte i den Grille:
Om Mandkisn udi andre Ting,
Bi efterabe vilde,
Om vi ey kunde ligesaa
Det Onde med det Gode
Forrette, Embed forestaae,
Hvis man os det betroede.
Jeg fordum med min Broder tit
Har holdet saadan Tale;
Men han mig engang kige lidt
Lod udi «7uv6nal6 :
Der saae jeg vores Oontr^i
I nette Riim bestreden.
Jeg snsted da, jeg ncegter ey,
At jeg en Dreng var bleven.
Jo meer jeg prentet stigt i Sind,
Jo meer jeg blev nedstagen;
Jeg sad med Haanden under Kind,
All Mod var mig betagen.
Jeg sagde ved mig: HErre GUd.’
Nu kand jeg let begribe
Aarsagen til de strenge Bud,
Som holde os i Knibe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
