Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Zille Hans Dotters eller Forsvars Skrift for Qvinde-Kiønnet. Med en Epistel til Hans Mikkelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236 Forsvars-Skrift
For Berden ikke broende?
Hvi vore Dyder ligesaa
Man ey maa loere kiende?
Hvi maa vort Skin ey spredes ud,
Men stuttes som i Huule?
Det Pund, som os har givet GUd,
Hvi stal vi eene stiule?
Jeg meen, det u-naturligt var,
Den mMcalste Tunge
Om man af Nattergalen star,
Forhindred’ den at siunge.
Om frugtbar Troe man foelded om,
Hvis samme kunde tale,
Det vilde foelde vores Dom,
Bor Tyrannie afmale.
En Plante raabte: lad mig staac,
Et Troe jeg kunde blive!
En Soed: hvi jeg ey vore maa?
Jeg Ar, jeg Frugt kand give.
Saa Qvinde-Kisn med samme Grund,
Naar man dets Lys vil qvoele,
(Dit6i-6 kand Naturens Pund,
Guddommelige Sioele,
Som Skaberen forgieves ey
Os giver meer, end andre.
Hvi eene da paa Mrens Bey
Maa Qvinde-Kisn ey vandre?
Naar Qvinde-Dyd man siger rar,
Da mig i Sinde rinder
Det vel betoenkte Lovens Svar,
Som man i Fablen finder:
En Love ombragt af en Mand
I Billed Lsven vnses,
Ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
