Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anmærkninger af Udgiveren - Fire Skiemte-Digte. Zille Hans Dotters Gynaicologia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362 Anmcertninger
at sta iblant dem allesammen til lige"; lacobis Lovtale over
Absalon, 1769, (Samlede Skrifter, 1817, Side 34): „Knud
fik ncesten tillige Efterretning om det hastige Tog og den store
Seier"; Mallings Tale over Gerner, 1788, Side 46: „De
ere alle Beviser hver for sig, og alle tillige".
Side 121, Linie 10—12: omendstiont Satyricus flyder udi
Fleng, synes han dog at sigte paa nogen udi Om denne
forceldede Brug af iscer see ovenfor, Side 309, Anmærkningen til
Side 4, Linie 17—18.
Side 122, Linie 20—21: Characterene mange, men fast alle
Rar i den forceldede Betydning af sjelden gjenfindes
Side 123, Linie 25; Side 167, Lime 7; Side 190, Linie 17 og
26; ligefom utallige Steder i Holbergs ovrige Skrifter. Smlg. P
.
Herslebs Prædikener over Christi syv Ord paa Korset,
1729, (1863, Side 102): „Hvor sielden fleer det, og hvor rart
er det, at nogen onster sig Doden"; Schyttes Staternes ind
vortes Regiering, 2det Bind, 1774, Side 203: „Den gode
Mynt blev saa rar, at der var fast intet meere af den tilbage";
I. S. Sneedorffs samtlige Skrivter, 7de Bind, 1776, Side
11: „Det er rart, at Lovene i een Stat kan passe sig paa en
anden"; Bde Bind, 1776, Side 341: „Det stette har til alle
Tider vceret overflpdigt og det Gode vceret rart".
Side 122, Linie 23—25: Det eeneste, som end de, der op
hoye samme Poema, have der paa at sige, er, at der findes nogle
frie Af den, i al Fald efter vor Tids Forestillinger
om det Sommelige, stundom vel frie Skjemt i Peder Paars
havde, som det synes, ikte saa Lcesere allerede i Digtets Nyhed
taget Anstod, hvad man efter Tonen i hiin Tids Brudevers og
lignende Rimener just ikke skulde have ventet. Om dette Anstod
Yttrer Holberg sig i Slutningen af Just Justesens Betcenkning
(PederPaars, 1863, Side 16) saaledcs: „Hvad de Üblueligheder
angaaer, som nogle stode sig over, foregivende, at de stride mod
det Danske Sprogs JErbarhed, da ere de samme meget ringe, og
bestaae alleene derudi, at Poeten ftaa nogle faa Steder har talt
om at lade en gaae, hvilke Erpressioner ere saa lidet übluelige,
at de uden Eftertale tand bruges endogsaa af de Mrbareste Folk
udi Compagnier". Hermed kan sammenlignes, hvad han om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
