Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anmærkninger af Udgiveren - Fire Skiemte-Digte. Zille Hans Dotters Gynaicologia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
407
til den tredie Satire, Side 179—181.
Side 179, Linie 21: Jeg veed, wvicliH og Irus dem
Irus er Fattigdommen personificeret, egentlig Navnet paa en i
Odysseens 18de Sang, Vers I—lo7, forekommende Tigger, hvis
Fattigdom er bleven et Ordsprog; fmlg. riutu», 3die Acts 2den
Scene: „Jeg var tilforn faa fattig fom Irus; nu er jeg riig fom
Croesus".
Side 180, Linie 12: det Slag med Blok og Gunnilds
See Peder Paars, 2den Bogs 3die Sang, Vers 377—520.
Side 180, Linie 21: Sug übesvcerget da, dym mellem os,
min Herres Om übesvcerget fee ovenfor, Side 320, Anmærk
ningen til Side 31, Linie 22.
Side 181, Linie 14-16: Paa Mikkelfen en Rende
steen bestriver; af faadcmt curtius meer cLNLurerLc! bliver, end af
en Den bekjendte Johannes Clericus (Leclerc) strev i
sin oritiea, 2det Bind, Amsterdam 1697, en Critik over
den romerske Historieskriver Curtius, hvem han bebreider, at han
i sin Alexander den Stores Historie fortceller unyttige Ting, og
forbigaaer mange vigtige. Blandt hine ncevnes vidtløftige Beskrivelser
af Floder, hvis Lob og Omgivelfer ikke vedkomme Fortcellingen.
Rendestenen bestrides i Peder Paars, 3die Bogs Iste Sang,
Vers 25—64. Om Curtius haudles i Epistler, Nr. 219 (3die
Binds Side 157—65).
Side 181, Linie 23: Thi han gemcene Feyl fast aldrig criti-
Om den nu forceldede Brug af gem een for almindelig
see ovenfor, Side 309, Anmcerkningen til Side 5, Linie 15—17.
Side 181, Linie 24—27: Maastee, i Graven naar forraadnet
er hans Krop, Smlg. Side 127, Linie 13—15, og Epistler,
3die Vinds Side 447.
Side 181, Linie 28: Lad vcere, Lcerdom ey er stiulet
Lcerdom i Betydning af Belcering, Lcere, fom vi nu kun have
beholdt i Byrnelcerdom, forekommer ogfaa f. Er. i ?lutuB,
ste Acts 9de Scene: „Fodselen gior os vel til Mennesker, men
Lcerdom og Underviisning til fornuftige Mennesker" ; Dannemarks
Historie, 2det Bind, 1733, Side 807: „Den stedsvarende Lcer
dom, han fsrte om gode Gierningers Bvelse, foraarsagede, at han
fik adstillige Modstandere" ; Helte-Historier, 2det Bind, 1865,
Side 362: »Bc»eratiß Lcerdom om naturlige Sager, 66omstri6 og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
