Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anmærkninger af Udgiveren - Den Jydske Feyde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432 Anmærkninger
Side 242, Linie 7—9: Sligt Navn . . . dannet er ... at
staae med gylden Stil paa Bog af tvende En Bog af
tvende Fag maa vel vcere en Bog paa to Alfabeter, paa to
Gange 23 Ark. Udgiveren har imidlertid ikte lunnet finde denne
Brug af Ordet Fag noget andet Sted. I den tydske Oversættelse
(1755) gjengives Stedet faaledes: „Dergleichen Namcn sind ge
macht . . . nm grohe Vucher und den Band derselben zu zieren".
Side 242, Linie 30: At du saa loselig dit Svcerd af Skeden
Smlg. Uden Hoved og Hale, Iste Acts 4de Scene:
„Om det skulde komme paa min Eed, sagde jeg reent ud, at jeg
ikke kunde erindre det, fyrend jeg lssligen forsvor mig"; pdilo
-BopKuB udi egen Indbilding, Iste Acts Iste Scene: „Man
bor ingen lpsligen mistcenke".
Side 243, Linie 11—12: Ret som en voxen Ceg, den Vxen
vil nedfcelde, staaer som i Tvivlsmaal, til hvad Side den stal
Heides Disse to Linier ere en ncesten ordret Gjentagelse af Peder
med sin Misforusielse; men der er ikke nogen gyldig Grund til at
tillcegge Holberg stjnlte Hentydninger ved Brugen af Navnet, da det laae
ligesaa ncer for ham uden al Bihensigt at vcelge Navnet Hans—Johannes
som Rasmus—Erasmus, og da det synes meget rimeligt, at der virkelig
har ligget en Sprogbrug til Grund for Slutningsliuien af
von Itnaeia, der ellers, enten man forstaaer den med eller uden Allu
sion, vilde vcere mcerkelig fad og taabelig. Det er bekjendt, og cmfores
f. Ex. af Adelung i hans Worterbuch, at Navnet Hans, der jo er det
Samme som Johannes, i alle Sprog har faaet et ringeagtende Vibegreb.
Det svenske det engelske det italienske X3nn, Xanni, det
tydske Hans brnges eller blev tidligere brugt om et dumt Menneske.
Det franske betydede fordum at gjere til Hanrei, Den groteste
Gjogler kaldtes Hanswurft, not3F6. Hos os var forhen hverken
Fabelhans eller Storhans nogen fynderlig smigrende Benævnelse,
saalidt som Pralhans er det endnu; ikke at tale om Smalhans,
som blandt alle Hanserne er den mindst agtede og yndede. Endelig findes
der hos Bording (Poetiske Skrifter, Iste Parts Side 81) et Vers,
fom her maa komme i Betragtniug:
in eoctem vil
Studenten nedig hede:
Men in ekcirnr er hans Spil,
Hand gierne tien sig Klcebe".
Derfom man vidste Meningen af dette lynnes in Lo6em, vilde vel
al Tvivl om ncrrvcerende Sporgsmaal vcere hcevet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
