Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
england
stygt, skilterne, postkasserne, politi- og
undergrundsstationerne, hele det tilfældige
gatebilledet, uten tilløp engang til komposition av
linjer, farver og masser. Et virvar, kalder
Wyndham Lewis det.
Nu er vi kommet sålangt, alle anstændige
mennesker ialfald, at vi indser at
plüschmøb-lerne, antimakassaerne og viftepalmen er
gjenstande som vi gjør bedst i hurtigst mulig å
bli av med. Men det var da en tid da vi
syntes det var nokså pent, eller hvad?
Wyndham Lewis tar bare et skridt videre.
Her hvor det gjælder farver og former og
linjer befinder han, som er en av det nye
Englands første malere, sig he!t%på sit eget
område, her vet han hvad som gror.
Han har lagt sit øre til jorden og lyttet, og
straks så han for sig et andet London end
det vi ser idag og som han klør i fingrene
efter å rasere — for han har med Henrik
Wergeland set at
„lysere tider og skjønnere riker og byer end før
bak asken og røkdyngen ler."
Vil ikke kunstnerne ta sig sammen og
bringe det ydre samfundsmiliø i
overensstemmelse med tidens krav og behov — og
Wyndham Lewis er ikke nådig mot de
apatiske og reformslappe blandt dem — så får
politikerne ta fat, hævder han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>