Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
les vieux columbiers
Helt og holdent intellektuelt, nøkent og
barskt, det var indtrykket.
Men hvilket spil. Og for et samspil.
En bevist tendens til å ville bringe teatret
i kontakt med livet, med tilskuerne.
Stykket begyndte med et improviseret
forspil.
„Teaterdirektøren" — Copeau selv —
kommer ind, indhyllet fra hode til fot i en rød
kappe, og sætter sig fortvilet på platformen,
fulgt av et par funktionærer:
Publikum holder på å komme, stykket skal
snart begynde. Men man mangler skuespillere.
Que faire?
„Herre, der er nogen omreisende aktører
utenfor som spør efter arbeide . . ."
„Vis dem ind!"
Et par fantastiske figurer åbenbarer sig.
Direktøren mønstrer dem. Publikum fniser.
„Stykket er slik og slik. Vi mangler de og
de personer. Og som dere ser (med en gestus
utover salen) — publikum begynder alt å
komme. Skal vi straks holde en liten
prøve?"
Prøven pågår under stigende munterhet og
med stigende fart. Tilslut ser man på
klokken: så sent! Alle forlater scenen og Moliéres
udødelige komedie begynder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
