Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om den digteriske ekspressionisme iß-j
Allikevel må vi kunne finde vor historiske
linje.
Efter Romantiken kom stagnation. Midt i
den borgerlige følelses epigontid kom
Naturalismen, som efterhvert klarla forskjellen
mellem skildring og digtning.
Endelig, efter forskjellige mellemstadier, kom
Impressionismen, forsøk på syntese.
Men også den blev ofte blot og bart
deskriptiv.
Det egentlige, gjenstandens inderste væsen,
åbenbaret sig ikke i denne øieblikkets kunst.
Skaperens lysstråle overgød den bare for
et kort sekund.
Selv denne kunstart tilhørte den borgerlige,
kapitalistiske privatsfære, individets problemer
var hovedtemaet.
Stilet man mot kosmisk kunst, nådde man
den ikke. Naturen, Livet, Døden, alt magtet
man å gi bare i deres mest forgjængelige
aspekter.
Impressionismen blev således aldrig total
(Edschmied bruker virkelig det ordet, Sancho
Panza!). Det hele blev bare brudstykker,
mosaik, målt med skapende, kosmiske mål.
Alt blev opløst i sine enkelte bestanddele
av små begivenheter, små følelser.
Man nærmet sig avslutningen på en lang
utvikling.
Futurismen blev dens sidste krampetrækning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
