Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i5
Ved Lyset blev jeg var nogle Bøger paa en Hylde, og
det glædede mig imellem dem at finde vor Snorre. Jeg
indlod mig i Samtale med Thord om den gamle Historie — og
forbausedes ved hans Bekjendtskab med samme. Uden Pral
fortalte han mig i Samtalens Løb, at han nedstammede fra
den haarfagre Harald, og at hans Slægt havde holdt sig
ublandet. Jeg ved ikke, hvorfor denne Efterretning gjorde et
saa særdeles Indtryk paa mig; ikke sandelig, at jeg skulde
bære større indvortes Agtelse for en Konge end en Bonde,
men sikkert fordi jeg ligesom saa den længst hensmuldrede
store Harald staa for mig i sin Ætling. — Min Vert lod til
at forstaa min Fornemmelse — og vendte beskeden Samtalen
paa andre Ting.
Temmelig sent forlod han mig, og jeg kastede mig urolig
frem og tilbage paa mit Leje. De rundne Dage steg op i min
Sjæl, og jeg følte en ængstelig Glæde, som den, hvormed man
betræder en Kjæmpehøj fra Hedenold. Da lød en Lur klart
i Natten og vækkede mig af mine Drømme. Jeg sprang til
Vinduet, aabnede det — og hørte nu grant fra den
nærliggende Høj igjennem Tonerne de Ord: Hosdan lever Litan?
og strax svaredes fjernt fra med Luren: Litan lever bra.
Jeg kan ikke sige, hvor besynderligt det forekom mig. Min
Nysgjerrighed tillod mig ingen Ro. Alt blev stille, og
utaalmodig oppebiede jeg Morgenen, for hos min Vært at faa
Opløsning paa denne Gaade. Neppe var han traadt ind til mig,
førend jeg, imedens Ragnhild tilberedte Frokostbordet,
begyndte at spørge, hvo der her blæste Lur om Natten. Men
pludselig holdt jeg inde; thi Ragnhild blev med et bleg som
Døden og kastede et Blik paa mig — saa bønligt, saa
fortvivlet, saa døende! at jeg tusinde Gange fortrød mit
Spørgsmaal. Til min Beroligelse svarede Thord, at han Intet havde
hørt, og at det maatte have været Gj æterne paa de
omliggende Sætre. Men Ragnhild sneg sig vaklende ud, idet hun
gav mig endnu et usigelig rørende Øjekast.
Skydsen var kommen, Kløvsadlen omspændt, — og med
al min Nysgjerrighed, al min Deltagelse, maatte jeg
utilfredsstillet drage bort. . Hvad havde jeg givet for et Øjebliks
Enrum med Ragnhild, det jeg dog vist ej havde havt Mod og
Indiskretion nok for at benytte til at udfritte hende.
Paa min hele Rejse stod denne lille Begivenhed mig
uafladelig for Tanken, og det gjorde mig ondt nok, da jeg for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
