Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i7
»Nu«, blev Guttorm ved, »fortvivlede jeg og vilde, Gud naade
mig! gaa den korteste Vej ud af Verden. Da kom Ragnhild
til mig, vilde dele Jammer og Glæde med mig, — og da var
jeg ikke stærk nok til • at modstaa Haabet om en varig
Forbindelse med hende«.
»Nu ser du, hvordan vi har det; Vinteren stunder til, og
Barnet«. — »Hvor har Barnet været?« spurgte jeg. »Her,
Du! Jeg har bygget denne Barhytte, og Ragnhild og jeg
skiftes daglig til at være hos det«. — »Hvor langt er din Faders
Gaard herfra, Ragnhild?« spurgte jeg. »En halv Mil, og
Guttorm har en hel Mil til sit Hjem«. Taarerne fløde ned over
mine Kinder. Jeg greb Barnet, rejste mig og sagde: »Fatter
Mod, Børn! det skal nok blive godtl« Under ængstelige
Modsigelser bragte jeg det saa vidt, at de lagde sin Skjæbne
i mine Hænder.
Da Dagen brød frem, vare vi ved Faderens Gaard. Jeg
lod Guttorm skjule sig med Barnet i Laden; Raghild üfrieg sig
ind, og jeg gik alene frem. Mine Trin vækkede Thord, og
han tog med øjensynlig Glæde imod mig og førte mig ind i
Nystuen. Som af en Hændelse førte jeg Samtalen paa
Forældres Haardhed — og fortalte Thord og hans Kone om
Philip af Spanien, om d’Agasseau og Flere. Jeg sluttede med
at fortælle om Eginhard og Emma. Da deres Deltagelse var
vakt, gik jeg nærmere — og sammensatte selv en Historie,
som næsten i Et og Alt lignede Ragnhilds. Thord blev
høj-ligen opmærksom. Da tog jeg Snorre og Bibelen ned af
Hylden, lagde dem paa Bordet og sagde: »Der, Thord, er
Bogen, som lærer om din Kongeslægt; men her ligger Herrens
Ord, som lærer, at vi ere Alle lige for Gud. Den lærer
Ydmyghed og Forsonlighed, Barmhjertighed og Kjærlighed, —
og der (jeg løb ud og var som en Fil tilbage med Barnet),
der liggger din Datters Barn paa en Fremmeds Arme — og
beder ved mig, at Du ej vil forstøde Dit Blod«.
En dødelig Bleghed overtrak Thords Aasyn, og Konen
sank halv afmægtig ned paa Bænken. Men jeg standsede ikke,
jeg bad, jeg tordnede, velsignede og forbandede. Da brast
han i Graad og sagde: »Gud forlade mig, som jeg nu vil
forlade! Hvor er Ragnhild?« — Og Ragnhild kom, nærmere
Døden end Livet, og hun favnede hans Knæ og strakte
jamrende sine foldede Hænder imod ham, og han rejste hende,
lagde hende i Moderens Arme og sagde: »Du har baaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
