- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
11

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det var en Høstaften, just paa den Tid, da
Ækvinok-tialstormene frygteligen rase over det fraadende Hav — og
berede saa mangen ærlig Sømand det sidste, kjølige Hvilested.
Min Reiseplan nødte mig.til at udsætte mig for den farlige
Tur, paa en aaben Lodsbaad at fare igjennem en med
Brændinger opfyldt Skjærgaard paa den vestlige Kant af
Throndhjems Stift. Jo længere det led imod Nat, desto højere brød
Søgangen ind over det lille, lette Fartøj, og mine to raske
Rokarie begyndte matte vexelvis at lægge Aarene op. Jeg
var temmelig beredt paa ej at bestige Land mere — og sad
resigneret med Armene overkors paa Toften. Endelig
erklærede den ældste af Folkene, at det var umuligt at komme
Odden forbi, og idet han med Fingeren viste mig Lys i en
Afstand paa Stranden, spurgte han, om jeg vilde tage til Takke
hos ham Natten over. Jeg kan ikke sige, hvor velkomment
dette Tilbud var mig, da jeg nu engang havde anseet det for
umuligt at lægge til Land noget Steds paa Vejen — og
næsten havde forsaget enhver Tanke om Redning.

Landingen var paa denne Kant ikke synderlig besværlig,
og inden en halv Time stode vi ved et lidet Hus paa
Strandbredden. Matrosen bankede, og med et: »Er det muligt?
kommer du i Aften?« lukkede et Fruentimmer Døren op.
Johannes, saa hed min unge Vert, førte mig med et Par
trohjertige Komplimenter ind i Stuen. Ved Kakkelovnen stod
en meget gammel, ærværdig Gubbe, der ved vor Indtrædelse
rokkede frem og famlede Johannes imøde. Jeg kan ikke
beskrive, hvor den Ømhed rørte mig, hvormed han, overrasket
ved Sønnens Hjemkomst, lagde sin Haand paa hans Skulder
og sagde et Par kjærlige Ord. Først efter nogen Tids
Forløb blev jeg var, at den Gamle var blind. — »Din Kone har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free