Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ret været urolig for Dig, Jon«, sagde Oldingen efter en Stund;
»hun mente, Du havde stolet paa, at det brasede fra Land
og havde skaaret ud om Odden i Natl Stakkels Dig, Anne!
ser Du, Knegten maatte dog lægge bi? Tror Du nu en anden
Gang en gammel Søfugl som mig?«
Den hjertelige Tone, hvormed han sagde disse Ord,
overtydede mig om, at han havde delt Annes Angst; men hvad
der højligen maatte forundre mig, var de to Unges Ansigter.
Thi begge sloge øjnene ned — og lode til at blive ret
forlegne over hans godhjertige Snakken. Jeg blev opmærksom,
og nu faldt det mig tydelig i Øjnene, at Egtefolkenes
Forhold var yderst spændt. En høflig Opmærksomhed for
hinanden skinnede gjennem en vis Kulde, og paa den anden
Side forekom det mig, som om nu og da et stjaalent Blik
forraadte, at de følte Mere for hinanden, end de vilde tilstaa
sig selv; med et Ord, de bare sig ad som et Par Kjærester i
den fornemmere Verden, hvor en Rad indbildte Bekymringer
og forlibte Narrestreger skal sætte Sauce paa den huldeste
Guds Gave her neden. Kun naar det gjaldt den gamle Fader,
vare de begge som En. Han syntes at hendrømme sine
sidste Dage i en glad Følelse af sine Børns Kjærlighed og
huslige Lykke.
Under Maaltidet kom jeg i dyb Diskurs med Oldingen,
— og jeg behøver ikke først at fortælle Dig, at jeg som
Oku-list ikke kunde Andet end tage hans Øjne i Besigtelse og
lade mig Oprindelsen til Blindheden o. s. v. nøjagtig berette.
Med en Fornøjelse, som kun en oprigtig Kunstbroder kan
fuldkommen fatte, overtydedes jeg om, at hans Øjne, i det
mindste det ene, kunde opereres.
Da det var Sengetid, tog jeg Afsked med Oldingen og
hans Sønnekone. Johannes førte mig ovenpaa, hvor mit Leje
var beredt. Jeg fortalte ham da med et Par Ord, at der var
høj Grad af Sandsynlighed for, at hans Fader kunde faa sit
Syn igjen. Du skulde seet, hvorledes han gebærdede sig. En
brændende Glædesrødme og strax efter en dødelig Bleghed
for over hans Aasyn. »Gud velsigne Dem!« stammede han
endelig frem, »De mener det godt med os. Lyset er ogsaa
en stor Velgjerning. Men tag ikke ilde op, at jeg maa bede
Dem give mig en Betænkningsnat, førend jeg slaar min Haand
i Deres og siger: i Guds Navn! prøv derpaa! Ser De, Hr.
Mølmann, det kan hænde, at den Gamle, siden han nu engang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
