Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nu Fruen ikke kom, og Ragnhild skulde hjem igjen, tog hun
Hans tæt, tæt her under Armen og vilde slet ikke gaa med
Christian; Hans var jo dog ogsaa Bondedreng. Saa løb
Christian forud og gjemte sig bag den store Gran, der, hvor
Fjeldstien gaar helt op ved Fossen, og han tænkte ikke paa
Ondt, men brandt paa Kinden af de hede Taarer. Men da
de nu kom til Granen, og Hans stod stille og saa paa
Ragnhild, og Ragnhild for ind i Armene paa ham: saa begyndte
Fossen at styrte op efter, og Maanen løb i Ring om sig selv,
og alle Bjergtroldene brøde frem igjennem Fjeldstykkerne, og
Sneen fløj i Hvirvel, Hvirvel, og det susede, som om
hundrede Stormvinde gik op af den aabne Jord. Da Alting var
over, laa Hans i Fossen. Siden den Tid sige de, at Christian
blev gal; men tys, vær stille! Der er Ingen, som ved, hvad
han gjorde; for Ragnhild, som han vilde kastet efter, svor,
saa bleg som Sneen, ved Himmel og Jord, at hun vilde tie,
og det gjorde hun; men Hans var borte, og Christian var gal.
Gud forbarme sig, hvor det var bedrøveligt med Ragnhild fra
den Tid og i mange Tider! Men Præsten var streng imod
hende. Den Vinter fore de ilde med Christian og bandt ham
i den bitre Kulde ude i Vedskjulet. Jo det blev en net
Skolemester! Men nu skal Du høre, hvor lystig det siden gik
til, da Julen endelig, efter mange Jule, kom igjen i
Præste-gaarden. Ja, der laa den gale, stygge Christian ind paa
Ruden og saa paa Dans og Lystighed inde i Præstens
Storstue. Men han saa bare paa Ragnhild, som dansede med den
fremmede Skipper i Silkebuxerne. Og de to snakkede
sammen og trykkede hinanden i Hænderne. Men jo mere
Christian saa paa ham, jo blegere blev han; for det var visselig
Hans. Saa gik de ud i den mørke Gang og saa paa alle de
forvildede Stjerner; men Christian gik efter. Og paa engang
hørte han, at de kyssedes og hviskede i Mørket, og Hans
kaldte sig Joseph og mente, at det Onde blev til det Gode,
for nu var han en fornem Herre. Da løb Christian ud i den
dybe Sne og i den mørke Nat og bad og bandede og rev
sit Haar istykker. Saa kom Hans gaaende for at gaa hen i
Gjestgiverstuen, og da de mødtes begge, raabte den ene: Hans!
og den anden: Christian! og dermed fore de om Livet paa
hverandre — og tumlede og tumlede og tumlede. Laa Du
ikke i Elven før, saa ligger Du nu! og der laa Hans. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
