Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i27
saadan en forstandig Gjest og saa et godt Glas Punsch, det
gjør en festlig Aften. Rosa, Lina! Klink med os!« Hans
levende, sorte Øjne fæstede sig et Øjeblik paa enhver af dem,
og med en underlig, bly men rørende Varme gjengjeldte begge
hans øjekast, idet de klinkede med os. Efter nogle hurtig
henrundne Timer gav Rosine Broderen et Vink, at Maden
var færdig, tog Lysene og oplukkede Storstuen. Et lidet
Bord stod dækket for fire og rigelig besat med
gammeldags Sølvstads. Midt paa Bordet stod en stor Kage, hvorpaa
var indlagt med Sukker F. R. den iode November, og
omkring denne var flettet en Krands af Evighedsblomster. »Hvad
er dette!« raabte han overrasket og sank med Taarer i begge
Søstres aabne Arme. »Min Fredrik, vor Fredrik!« raabte de
hulkende og glemte i et langt Minut, at en Fremmed
betragtede den rørende Scene. »O Piger, Piger!« stammede
endelig den gamle Mand med et ungdommeligt Aasyn; »et bedre
Foraar sender os imøde de Roser, som visnede for os i Livets
hede Sommer. Mine Søstre!« — Vi kom endelig tilbords;
Ingen kunde tale; Ingen følte, at han ikke kunde det. I Alles
Blik bævede en stille Taare, og jeg har aldrig været saa
vemodig og dog saa glad. Rosine, der lagde for, syntes først
at komme tilbage til Jorden, og forsømte ikke, idet hendes
forklarede Aasyn viste, at hun tænkte paa noget Højere, med
sirlig Høflighed at nøde os til at spise. Aline skjænkede
flittig i Broderens og mit Glas, imedens hun med heftig
Bevægelse tabte sig i hins Øje. At noget Overordentligt var
foregaaet med og i denne Familie, blev mig klart, og jeg
ventede længselfulJ paa Oplysning derom. Den kom ikke; ved
Stegen toge Søstrene sit Glas, stødte an med os og hviskede
næsten: »kjære Frits!« og tømte det. Derpaa erindrede man
min Sundhed og søgte, skjønt med Møje, at gjøre Samtalen
almindelig. »Evighedsroser, I ædle, elskede Søstre!« raabte
endelig Oldingen, drak sit Glas og reiste sig. Endnu sad vi
en Times Tid sammen ved det afdækkede Bord, indtil jeg
følte, at det var paa Tid at unde de gamle Mennesker
Rolighed efter den angribende Aften.
Næste Morgen vaagnede jeg tidlig og gik sagte ned i
Dagligstuen. Der var Ingen. Nysgjerrig aabnede jeg et
Bogskab, hvor jeg fandt Clarisse, Grandison, Holberg flere
æsthetiske Værker fra den ældre Tid. Men i en af Bøgerne laa
en Seddel, hvis Indhold i den Grad vakte min Nysgjerrighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
