Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i29
pillede paa sit Livbaand. Frits kastede et frygtsomt Blik paa
den i sin sorte Silkekjole og med den grønne Krands i de
første Gang krøllede sorte Lokker usigelig indtagende Mø.
Da skjød en brændende Straale fra hendes klare Øje, og hun
trykkede hans Haand op til den bankende Barm. »Aline,
Aline!« raabte han hulkende og trak hende i sine Arme.
»Kjære Aline! nu er snart min Afsked for Haanden;
hvorledes skal jeg leve adskilt fra Eder?« — »Ak Frits!« sukkede
Pigen; »derude vil Du snart glemme os, men Aline glemmer
aldrig Frits«.
. Hvo tør med vanhellig Haand male den frembrydende
Morgenrøde? hvo beskrive den spæde, uskyldige Sommerfugls
første Vingeslag, naar den flagrer ud fra det trygge
Barnehjerte; Ingen af dem kjendte den farlige Gud af Navn, der
med sit Rosensmil omflagrede dem. Men da Aline langsomt
rev sig løs af sin elskede Frederiks Arme og stille traadte ind
i det faderlige Hus, da blev det hende tydeligt, at hendes
Hjerte fra nu af tilhørte Frits, og hun overlod sig til søde
Drømme. Frits havde ingen klar Tanke; han følte sig
forunderlig bevæget, men tilskrev Smerten over den nær
forestaaende Afsked fra den kjære Familie den Uro, der
gjennem-bævede hans Bryst.
Den følgende Uge gik stille hen i sædvanlig Virksomhed.
Med den første Kjærligheds Ængstelighed undgik Aline Frits,
og hos ham syntes kun Følelsen af den nære Afsked at
fordunkle den ungdommelige Munterhed. Dagen til Afrejsen
kom. Bleg og mat gik Frits op og ned ad Gulvet, imedens
Rosine under Taarer pakkede hans Tøj sammen. Paa engang
vendte hun sig hulkende omkring og lagde sit Hoved imod
Vinduskarmen. Der var ingen flere i Stuen. Frits tog
hende om Livet og lagde sit forgrædte Ansigt op til hendes
Skulder. »O, hvor er det tungt at forlade dem, man elsker!«
raabte han. Rosine hulkede stærkere og trykkede ham
tættere op til sig. »Herefter skal Frits vandre alene og
fremmed i Verden«. — »O Frederik!« svarede Pigen, »husk paa,
at Du har dit Hjem her; her lever dit Minde«. Uvilkaarlig
lagde hun Haanden op til sit Hjerte og rev sig løs af hans
Favnetag.
Frits var borte. Langsomme randt de ensomme Dage
for de to vakre Søstre. Omhu for den svagelige Fader og
Omsorg for den betydelige Landhusholdning adspredte dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
