Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i32
skjule sin Kurv. »Ja i Sandhed, Du har Ret«, sagde han
endelig; »hvor er hun da?« — Det lod som om hans
Distraktion ikke var Aline ubehagelig.
Saa snart som muligt henledede Frits Samtalen paa
Fremtiden og bad Aline om at følge ham paa den øvrige Del af
Banen. Med undselig Glæde sank hun op til hans Barm.
Men Frits krystede hende med en ærlig Sømandsarm til sit
Bryst og raabte: »Nu( saa er det alt sammen godt, min
Glut; saa faar Søster Rosine længe nok give mig Kurven;
nu er den Tort god igjen«. — »Søster Rosine? Kurven?« —
»Ja, ja!« og dermed fortalte han den hele Tildragelse. »Gode
Gud! Hvad har jeg da gjort!« raabte Aline og skjulte sit
Ansigt. »Lad mig nu være, Frits, jeg behøver Rolighed og
Ensomhed; imorgen tidlig Mere«. Hun gik, og Frits talte
Vindusruderne og Loftbjælkerne. Næste Morgen havde den
ærlige Søkaptein sin anden Kurv, og da han ikke kunde
udholde at blive længer paa Toller, jog han endnu samme
Formiddag afsted — og søgte til sin Ven, den blaa Bølge. Jo
mere Frederik eftertænkte det Eventyr, han under sit korte
Ophold paa Landjorden havde oplevet, desto tydeligere blev
det ham, at de to Kurve vare lige saa smigrende for ham,
som de vare Beviser paa Søstrenes ædle Hjerter og
urokkelige Troskab mod hinanden. Han begræd sit Savn i mange
Aar — og fandt aldrig en Pige, der kunde erstatte ham Aline
eller Ro§ine. Saaledes henrandt hans Manddom. Da Alderen
begyndte at minde ham om, at det nu kunde være bedre paa
Landjorden, og han kun var uvis med sig selv om, hvor han
skulde opslaa sin Bolig, — fattede han den Beslutning, at se,
hvorledes hans fordums Kjærester levede. Han rullede
vemodig ind igjennem Alleen, grublende over Skjæbnen. »Mon
her bor en ny Ejer«, tænkte han; »eller mon En af dem
sidder her som Mormoder imellem sine Børnebørn?« Han
traadte ind, dybt bevæget; da nejede to tugtige gamle Damer
og sagde: »Tjenerinde, min Herre!« og han fløj i deres Arme
og har siden levet hos dem.
’N
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
