Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i37
ni om Morgenen var jeg da gjerne ved hendes Dør, og
fremsagde den vel indstuderede Indbydelsesformular. Jomfruen
kom mig et Par Skridt i Møde og satte sit alvorlige Ansigt
i en saa spørgende Form, som hun aldeles ikke kunde gjette
mit Erinde. Naar hun da i sin smudsige Nattrøje og
Natkappe bøjede det kalkhvide Ansigt ned imod mig, og jeg
efter min Instrux skulde se lige op, og mit Blik mødte hendes
skarpe, sorte Øje: kom jeg gjerne ud af Koncepterne.
Ængstelig ventede jeg ved Døren, indtil hun langsomt havde
trukket den store Dragkisteskuffe ud, og hendes tørre Haand
havde rakt mig Honningkagen med Alfabetet paa, der
glind-sede af Hornlim; og i to Spring var jeg igjen paa Gaden, og
bed ikke en Gang et A af min Kage, førend jeg var
omkring Hjørnet. Klokken tolv præcis holdt vor gamle Kariol
for Gadedøren, og med langsomme, men fjederlette Trin
svævede den høje, magre Skabning op ad de brede
Gadedørs-trin og nejede stivt og med et underligt koldt Smil for min
Moder, som med den hende egne Hjertelighed rakte den
Indtrædende. Haanden. Vor gamle, snille Klokker, som
logerede hos mine Forældre, underholdt Jomfruen før Bordet
med Bemærkninger over Vejr og Føre, over Kirkefolkenes
Antal og over Tavlepengenes Forringelse, og vi Børn, som
skulde være tilstede ved Spisetid, stode som naglede til
Væggen. Nu kom Suppen ind, og —
Dog, jeg hverken kan eller vil fremstille den hele
ensformige Session. Kun maa jeg bemærke som paafaldende,
at vi Børn bestandig holdt os inde den hele Dag, da vi dog
saa lidet vidste af Tvang. Sikkert har det ængstende, blege
Væsen havt noget Tiltrækkende for os, der holdt os i
Nærheden af hende. Under Kaffeens langsomme Nydelse
begyndte gjerne Jomfru Sars at blive noget muntrere, og
fortalte da ofte Et og Andet fra sine unge Dage, hvortil vi
lyttede som til Eventyr. Og ved hendes sene, højtidelige Tale,
ved det Afbrudte i Fortællingen, fik selv de ubetydeligste
Gjenstande et mystisk Anstrøg. Sjelden gik imidlertid en
saadan Eftermiddag hen, uden at Jomfruen jo ofte blev bragt
ud af sit gode Lune. Thi der var hundrede Ting, som hun
havde Afsky for. Saaledes erindrer jeg blandt Andet, at hun
ikke kunde udstaa Duften af Violer. Jeg havde en Gang
udstafferet min Søster med en Buket af disse Vaarens
Førstefødte, og hun stillede sig tilfældigvis bag den gamle Dames
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
