Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i43
hun strax fra Begyndelsen af havde lokket til sig, indenfor
sit Gitter, vænnede sig saa til at kjæles af den Ulykkelige,
at den opslog sit Leje hos hende.
Efter at Samtalen endnu i nogen Tid havde drejet sig
om dette Rædsels-Aar, gik den, endnu alt for tidligt for mine
Ønsker, over paa andre Gjenstande, og vi Børn trak os ud i
Sengekammeret for at udmale os denne Robinsonade.
Smørrebrødet var opdækket, og vi fik Lov at spise med
de Voxne, siden der for Jomfruens Skyld spistes saa tidligt.
— Johnsen sad længe taus ved Bordet og stirrede hen for
sig; endelig lagde han sig stærkt paa Armene, vendte
Hovedet imod den Side, hvor Jomfru Sars sad, og sagde under
en vuggende Bevægelse og med en besynderlig Tone:
»Men, Jomfru Sars! faldt det Dem da aldrig ind med Deres
Blod at skrive Deres Ulykke paa et Stykke Linned og svøbe
det om Kattens Hale?«
»Hvad er det! Hvad vil I! Lad mig være! Rør mig
ikke! Lad mig da i Ro! I lyver med jeres Seddel; den
Seddel har jeg aldrig skrevet! Katten er død; den er bidt
ihjel af den store Skibshund!
Herre Gud ! er det ej nok ?
Bleget er den sorte Lok;
Smuldret er den hvide Tand,
Og forødt er min Forstand.
— Herre Gud! er det ikke nok endnu ?
Udstaaet haver jeg Helvedes Gru;
Skimlet er mit Hjerte som mit Kjelderbrød,
Og ti Gange daglig har jeg lidt min Død !«
Hun faldt tilbage i Sofaen; den tørre Mund trak sig
krampagtig sammen; Øjnene stirrede vildt ud af Hovedet.
Min Moder rejste sig, tog os ved Haanden og førte os ud.
Da jeg næste Morgen vaagnede, kom min Fader ind af
Døren med Samarie paa, hængte taus sin Hat paa Væggen
og satte den lille forgyldte Kalk ind i sit Skatol. Derpaa
vinkede han med Øjnene til Moder, og de gik begge ind i
Sideværelset. I Døren sagde han: »Hun har udstridt«.
Virkelig følte jeg mig lidt angreben af denne Fortælling,
hvis Traad jeg med Anstrengelse stykkevis havde udvundet
af det fjerne Morgenlivs forvirrede Erindringer. — Ogsaa min
lille Vennekreds var stille stemt, og vi maatte anstrenge os
for at faa Historien om Jomfru Sars ud af Samtalen. Jeg
forbeholdt mig en anden Gang at indsamle gode Raad for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
