Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
et Par temmelig betænkelige Syge til en uvidende Amanuensis
havde forenet sig med den heftige Forkjølelse og havde holdt
ham i en feberagtig Spænding den hele foregaaende Nat. En
Læge er desuden sjelden skikket til at behandle sig selv; og
min gode og forsigtige —z— havde neppe foreskrevet en
anden i lignende Tilfælde de Doser, han i Udbrudet af sin
Utaalmodighed lod sig selv give. At jeg baade tog og gjerne
fik Lov at tage Haand med i hans Kurmethode, kan man let
begribe, og saa snart jeg havde faaet Bekræftelse paa min
Formodning, at hans Patienters Skjæbne mest beskjeftigede
ham, paatog jeg mig at se til dem. Den inderlige
Tilfredshed og den Tillid, han ved min første Ytring herom
tilkjendegav, havde noget sødt Smigrende for mig, som lokkede mig
Taarerne i Øjnene. Saa snart jeg nu havde drukket den mig
ventende Bouillon og nydt, hvad ellers kvindelig Gjestmildhed
kan have udtænkt til Vederkvægelse for en ventet Ven, greb
jeg fat paa —z—s Diarium, som han med mønsterværdig
Orden og Nøjagtighed holder, for der at finde Besked om
mine nye Patienter. Udrustet med et hemmeligt Udtog til
min Hukommelses Bestyrkelse, ståk jeg mine Galoscher paa,
nikkede til den Syge og tilhviskede endnu i Døren hans
søde Kone et trøsteligt Ord. — Den, der har prøvet det
Tilfælde, hvori jeg var, ved, det ej er af de behageligste.
Distraheret af Rejsen og af et Møde under uventede og
nedslaaende Omstændigheder at skulle gaa ind i en fremmed Praxis
hos Patienter, man aldrig før har seet, og som ikke engang
ere forberedte paa den fremmede ukjendte Læges ubudne Besøg I
Enfinl Det maatte saa være, og mine Besøg faldt behageligere ud,
end jeg havde forestillet mig, Vejledet af Journalen og
heldig nok til, at intet uventeligt Tilfælde gjorde nogen
Forandring nødvendig i de begyndte Methoder, saa jeg mig snart
ved Enden af min Vandring. Endnu havde jeg en Visit at
gjøre paa det derværende Galehospital, hvor der ikke egentlig
var nogen opgiven, som brugte Medicin, men hvor —z—
befrygtede, hans Amanuensis, der sjelden lod ubenyttet en
Lejlighed til at vise sin Autoritet, kunde have gjort dumme
Streger. Jeg traadte ind til Forstanderen og spurgte om hans
stakkels Plejebørns Befindende.
»Aa, Hr. Doktori Alt ved det Gamle undtagen No. 2.
Han er imod Sædvane bleven rent rabalsk. Vi maatte lægge
Trøjen paa ham i Dag, og siden er han rent fra sig selv«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
