Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
Tidsalder, ligger Spiren til min Aandsforvirring! Og hvad er
den ofte andet end Virkningen af det Lys, der trænger blin- *
dende ind i den alt for snevre Pupille og volder et evigt
Mørke! — Fixe Ideer! hvilket forskrækkeligt Ord er det ikke,
med hvilke vi betegne vore ulykkelige aandsforvirrede Brødres
Tilstand! — Saaledes omtrent var mine Betragtningers Løb.
Jeg søgte hen til min Seng og lukkede de trætte Øjne.
Neppe havde jeg slumret et Kvarters Tid, førend det bankede
paa min Dør. Paa mit »Kom ind!« aabnedes den, og —
jeg troede nødig mit Syn! ved den fra Kakkelovnen klart
skinnende Lysning opdagede jeg i den Indtrædende min
forrykte Konrektor, hyllet i en dygtig Faareskindspels. Han
kastede den af og nærmede sig min Seng, hvori jeg sad
oprejst, stærkt betænkt paa at springe op.
»Ignoscas mihi quæsoU begyndte han med en tør, svag
Stemme; »jeg skylder Dem en Kontravisit; Tiden er, jeg
til-staar det, ikke den mest passende. Men, ser De, den, som
om Dagen vogtes, maa passe sit Snit ad multam noctem.
Jeg er en diaypvnvrjTrjs, Hr. Doktor; ja det er jeg, det var
jeg, og det bliver jeg. Derfra Taarerne, min Ven, derfra!
Men jeg beder Dem, bliv dog liggende!«
»Umuligt, Hr. Konrektor«, svarede jeg svedende; »De
maa tillade mig at tænde Lys og —«
»Ha, ha, ha! og kalde paa Folk, og putte Fuglen i
Buret igjen! Hæc missa faciamus! Lig De; jeg sidder her
ved den varmende Ovn. Og naar jeg mærker, jeg har
snakket Dem i Søvn, saa skal jeg anbefale mig, saa sagte, saa
sagte, snspenso gradu. Sig mig kun til, naar De bliver
søvnig«.
Gud ved, jeg var slet ikke søvnig, og ikke vel turde jeg
forsøge paa at faa min natlige Gjest til at tro det. Han satte
sig i Lysningen af Kakkelovnen, men ikke længere fra Sengen,
end at han ved enhver af mine Bevægelser kunde lægge
Haanden paa Sengeteppet.
»Der gives«, begyndte han, »nogle Erotemata, som ligge
i den menneskelige Natur. Ja, De ved af Logiken —. Jeg
me ler, da jeg nu er gal, maa det Spørgsmaal være Dem
nærmest: hvorledes er han bleven forrykt, den Stakkel? ain tu?
i tane ’st?«
Den gamle Mand vedblev paa denne Maade i lang Tid.
Tæt udenfor Sengen stod et lidet Bord, hvorpaa var hensat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
