Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
vest med Taskelommer og en rød Stoffes Kjole derover,
femoralia holoserica fibula chalybea adstricta, tibialia
nomXa. Jo, jo! De Tiders Scholarcher! Nu, nu —. Han
stod da der paa Kathedra, og jeg sad i min Krog. Da slog
han op sin Cicero, og det var den fjerde in Catilinam, det
fjerde Kapitel imod Enden.
Herre du min Gud, Broder, hvad det var for et
underligt Foredrag. Uden Logik, mehercule, uden Smag, uden
Velvilje! Og dog var der det i Stedet, som vi mangle. Vi
pille, pille, pille deres Gyldenvæv op i Charpi og forklare
hver Traad, corculum, og vore Drenge forstaa meget mere
end alle de gamle Magistre tilsammen deraf; og saa væve vi
det sammen, dilectissime, artificiosa structura efter alle
Regler og opgivne Maal. Nu er det færdigt — hi, hi, hi:
Men jeg kan medius fidius ikke kjende Originalen ret igjen«.
Konrektoren tog sig atter et Glas 01 og vedblev: »Det
varede en Stund, inden jeg kunde finde mig i alt dette. Da
jeg endelig blev overbevist om, at ingen kunde se mig, fordi
for saa vidt de vare der, var jo ikke jeg der uden i
Fremtiden, og for saa vidt jeg var her, vare de i Forgangenheden:
SC, Scict kom jeg til Rolighed, satte mig fast ned paa Bænken
og hørte efter. Men jeg forundredes over Blom i alle Dele,
og jeg kunde ikke bifalde ham; Pryglemethoden ville vi nu
ikke engang tale om. Jeg vilde et Par Gange vovet at træde
frem qvasi adversarii par te s sus tinens. Men jeg turde ikke.
Ak, Domine! Hvad kan jeg videre fortælle eder! repetere
memoriam rerum hamm neque possum neque–Dolores
acuol Sed strictim teiigisse sufficiat. Næste Morgen efter
at jeg for Rectori og Collegis havde gjort min Hilsen og af
den første var indført i min Klasse, stillede jeg mig op paa
mit Katheder og skrev paa den sorte Trætavle som en Art
Indvielse:
Studia in administrando munere.
Af disse Ord tog jeg Anledning til interrogando at
komme under Vejr med mine Disciples grammatikalske
Kundskab. Saa langt gik det vel. Men da jeg skulde forhøre,
hvor min Formand havde sluppet sin pludselig afbrudte
Undervisning, og man slog mig op Cicero in Catilinam den
fjerde, det fjerde Kapitel imod Enden: da kom mig en Gysen
over. Jeg tænkte paa, hvad jeg igaar af Blom havde hørt,
og hvad jeg i et og alt ikke kunde bifalde, og, jo ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
