- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
60

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6o

med; og han skreg og lo, og jeg skreg og lo, og alle
Gutterne skrege og lo. Han sprang frem, og jeg sprang frem, og
alle Gutterne sprang frem; og endelig havde jeg ham i
Haar-toppen, men vips var han borte.

»Mehercule! invitus te hodie e manibus emittol« brølte
jeg. Da traadte Rektoren ind, bestyrtset over den Larm, der
var opkommen. I min Forbitrelse tog jeg ham for Blom og
— — Men mig synes, I ligner baade Rektoren og Blom; og
Blom var Rektor, og Rektoren var Blom, og I, min gode
Doktor, er ingen anden end dem begge to og mig med!«

Angsten gav mig Kræfter. Jeg vred mig løs og sprang
op paa Gulvet, rev Døren op og vilde drive den Gale ud.
Men han for som et Lyn ud paa den mørke Gang. Da jeg
havde slaaet Døren i Laas, tændte jeg skjælvende ved Ovnens
ulmende Gløder mit Lys og kastede mig i Klæderne. Jeg
lyttede ved Døren. Der lod sig intet høre. Synderlig Lyst
til at gaa ud i Gangen havde jeg ikke, og kalde Folk op
betænkte jeg mig paa for min syge Verts Skyld. Ildtørstig
greb jeg til Ølflasken for at undersøge, om der endnu var
levnet Draabe. Forunderligt! Den var ganske fuld 1 I
Glasset fandtes ikke Spor til Øl! Langt om længe opnaaede jeg
den Vished, Læseren maaske forlængst har havt, at min
ophidsede Fantasi havde spillet mig et Puds.

Det var langt over Midnat. Jeg havde ikke Mod til
atter at gaa en saadan Drøm i Møde og listede mig heller
ned i min Vens Sygestue, hvor hans Livs Huldgudinde med
et søsterligt Smil kom mig i Møde, fortalte, hvor rolig han
sov, og takkede for min Omhu. Jeg hjalp hende at skjænke
Kaffeen, betragtede af og til min slumrende Ven, hvis
Syg-doms-Krisis var overstaaet, og kastede saa et Blik paa de i
Sideværelset hvilende Smaaengle.

Naar jeg nu lægger til, at —z— inden min Afrejse
næste Eftermiddag var fuldkommen rask, saa rask, at jeg
kunde fortælle ham mit Natte-Eventyr, saa kan jeg slutte
denne Bagatel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free