- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
73

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

73

mig og gav min Munterhed et vist behagelig-vemodigt Anstrøg.
Ved Bakkens Fod eller rettere Bjergryggens Repos trykkede
jeg Tømmen op til mig og vendte mig imod Skydsdrengen
med Spørgsmaal om det bedste Logis. Han nævnte mig, jeg
tror, Zimmermann; men da jeg tillige spurgte efter en Jomfru
Olsen, til hvem jeg i Drammen havde faaet en liden Pakke,
foreslog han mig at kjøre hen til hende, da Moderen modtog
Rejsende. »Lige meget; vis mig Vejen, naar jeg kommer
ned i Gaden!« Det gik i rask Trav hen over Egermoen og
over Nybroen, der allerede ovenfor havde modtaget sin Tribut
ved den paa Fjeldet anbragte Bom. Det muntre Bjeldespil
opløste sig i et uharmonisk Virvar, idet min Skydshest rystede
sin Manke og lod sig trække ind i et snevert Gaardsrum.
Med en elegant Suffisance trampede jeg ind i Forstuen og
lod mig anvise et Værelse. Pigen lagde i Kakkelovnen og
gjorde Undskyldning for, at man maatte føre mig ind i et
koldt Kammer; min Skydsdreng bar Kufferten ind og fik sin
Betaling. Jeg havde kastet Pelsen af og aandede paa den
frosne Rude, da et venligt »Vær saa artig!« lød bag min Ryg.
En allerkjæreste Pigeskabning stod for mig med en rygende
Kop Kaffe paa en blank Messingbakke. Jeg blev behagelig
overrasket og udbrød, idet jeg dristig mønstrede den skjønne
Hebe, der var tæt indhyllet i et stort Sjal og havde en pen
Kappe om det blomstrende Ansigt. »Ih, det var jo
fortræffeligt! Man roser ellers det Gjestgiveri, hvor den Rejsendes
Forlangende snart opfyldes; men her faar man ikke engang
Tid til at forlange. De mere end gjetter mit Ønske; det har
virkelig ikke engang udviklet sig hos mig«.

»Det skal være mig kjært, om det nu udvikler sig«,
svarede Jomfruen og nejede; »men maaske The havde været Dem
behageligere«.

»Ingenlunde, jeg holder meget af Kaffe, og af denne
Haand tog jeg endog med Fornøjelse Rhabarbra«, svarede
jeg galant og lagde næsvis nok min Haand om hendes
smækre Midje.

Pigen veg et Skridt tilbage og kastede et straffende Blik
paa den Dristige.

Jeg bukkede undskyldende og spurgte, om det var
Jomfru Olsen, jeg havde den Fornøjelse at se, og rakte hende, da
hun med et Nik besvarede Spørgsmaalet, den hende
adresserede Pakke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free