Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
»Jeg er Dem meget forbunden for Deres Ulejlighed, min
Herre; den er særdeles velkommen«. Hun befølte Pakkens
bløde Indhold og stod just i Begreb med at forlade Værelset.
Jeg opholdt hende derved, at jeg spøgede med hendes
Nysgjerrighed.
»O, De tager fejl; jeg ved meget vel, hvad Pakken
indeholder; men dens Indhold giver mig rigtignok lidt at bestille.
Har De noget for Øjeblikket at befale? Hvis ikke, behager
De, saa snart De ønsker noget, at trække i denne Streng«.
Hun nejede og gik ud. — Jomfru Olsen havde gjort et
Indtryk paa mig af det Slags, som frembringer en halv behagelig,
halv smertelig Stemning. Hun var virkelig af de kvindelige
Væsener, som en ung Mand ikke ustraffet første Gang hefter
sit jøje paa. Imidlertid plejer Straffen ikke at vare længe, og
Tryllekraften aftager som oftest ved det andet eller tredie Blik.
Med denne opmuntrende Formening aabnede jeg min Kuffert
og udtog deKlæder, med hvilke jeg ombyttede min Rejsedragt.
Mine Forretninger i Bjergstaden vare af en temmelig ubestemt
Beskaffenhed. Tilsyneladende skulde jeg kun bese mig,
under-haanden havde jeg en Handelsplan fore, og det var mig af
Vigtighed at føie de saakaldte Sølvverks-Leverandører paa
Tænderne. For det første skulde Oberberghauptmanden
opvartes og dernæst en Visit aflægges til en gammel Fætter ved
Navn Røst, der havde en Betjening ved Sølvverket. Saa
snart jeg var færdig med mit Toilet, spurgte jeg høflig efter
min Vertinde og hendes Datter for at hilse paa dem, inden
jeg forlod Huset. Den aldrende Madame Olsen, en artig,
omstændelig Matrone, modtog mig dybt nejende, anviste mig
Plads paa den grønne plydsbetrukne Ottoman og bragte med
Færdighed paa Bane adskillige interessante Materier, saasom
om Vejret, de korte Dage og de dyre Tider. Derefter
begyndte hun med sømmelig Anstand at klemme mig med
Nys-gjerrighedens Knibetang. Imidlertid var jeg saa bepansret, at
hun snart blev kjed deraf og holdt op at fritte. Jeg frygtede
et nyt Torturinstrument, rejste mig og spurgte om Vejen til
Torvet, hvor jeg vidste, at Berghauptmanden boede.
»Oberberghauptmanden 1 Ja, det forstaar sig, Hr. Balle,
han bor paa Stortorvet, skraas for Seminariebygningen, som
ligger midt over for Kirken. Ja, det forstaar sig. Men det
kommer an paa, om han just modtager Visiter i Dag, for jeg
skal sige Dem, de skal have stort Bal der i Aften«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
