- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
79

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

79

dikte lod nu vende og gav mig endnu med Hensyn paa Røst
en Del Regler, idet hun paaskyndte Tilbagefarten.

Da jeg traadte ind i de oplyste Sale med min Dame,
sporede jeg let paa de fleste Ansigter, at Stemningen ej var
hende gunstig. Terpsichores hvidklædte Prestinder rynkede
Næserne og hviskede til hinanden med Haanblik; det aldrende
Iagttagelseskorps langs ad Væggene ståk Hovedtøjerne imod
hinanden og begyndte at demonstrere med Hænderne; de
unge Herrer, instruerede af deres Tilbedte, viste hende
iøjnefaldende Ligegyldighed; de gamle Herrer — nu ja, de
spillede Kort. Fruen i Huset afknappede alt, hvad Sømmelighed
tillod, i sin Hilsen. Desto heldigere var jeg ved min
Indtrædelse i det fremmede Selskab. Mit moderne Tilsnit, min
elegante Dragt, min enhver bekjendte uafhængige Stilling, og —
nu vel! jeg er jo nu en gammel, rundrygget Mand — mit
veldannede Legeme gjorde mig lettelig til den mærkeligste
Person i Selskabet. Saa snart jeg var mig min Overlegenhed
bevidst, begyndte jeg at virke for Benedikte og med et Held,
som overgik mit Haab. Ikke aldeles viste jeg mig, som hun
havde tænkt sig Rollen; jeg bragte hemmeligen Tilbedere
sammen om den i Sandhed yndefulde Pige, men uden at jeg
selv traadte imellem disse. Uden Tvil handlede jeg deri
klogt: dog vil jeg oprigtig tilstaa, at ikke Klogskab saa meget
bestemte mig til mest i Frastand at beundre Benedikte. Jeg
følte første Gang i mit Liv en heftig Kjærlighed, og imellem
alle Elskovsgudens Luner stikker ogsaa den, at gjøre os
frygtsomme i den Elskedes Nærværelse. Min djervt fremsatte
Formodning om Jomfru Olsens tilkommende Arvepart blev af
Matronerne optagen med megen Opmærksomhed. Jeg vil ikke
trætte Læseren med fortsatte Details; det være nok, naar jeg
tilføjer, at Røst, da han efter afspillede Beter trak sig op i
Dansesalen for at glæde sine øjne ved Synet af den unge
Elskede, fandt sig behagelig overrasket ved den
Opmærksomhed og Hyldest, der overalt vistes Benedikte.

Vi rejste os fra det vel besatte Taffel, og jeg havde
bortskyllet min Forlegenhed og oppustet mine Flammer. Under
Borddansen, som jeg førte op med Jomfru Olsen, tilkjendegav
mange sagte Haandtryk, at hun var tilfreds med mig; men
da jeg omtalte Hjemturen, underrettede hun mig om, at hun
strax efter Dansens Slutning vilde lade sig kjøre hjem af sin
Kjæreste. »Se dog ikke saa surt!« lagde hun til; »De vil

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free