Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
»I er nok vildfarende!« sagde en af disse Nattens Sønner
til mig, da han formodentlig længe havde iagttaget min
natlige Færd.
Jeg blev bange for at mistænkes for Nattesværmen og
blive Gjenstand for nogen Offentlighed. Under den Tvang,
jeg derfor paalagde mig, søgte jeg at knytte en Samtale med
Vægteren. Det gik an; snart vendte jeg Talen paa
Kongsberg og begyndte med Spørgsmaal om forskjellige Familier.
»Ja jeg er lidet bekjendt der«, svarede han; »men der
kommer just en Vægter, som kan sige jer Besked. Hej, Sven!
Her er en fremmed Herre, som spørger om Nyt fra Bjergstaden«.
Sven modtog en Drikkeskilling og svarede nøjagtig paa
mine Spørgsmaal. Endelig tog jeg Mod til mig og
nævnede Røst.
»Aa Herregud! Kjender I den stakkels Mand! Ham
har Vorherre straffet haardt her i Verden. Ja, det er en brav
Mand, og en snil Kone er hun saamænd ogsaa; Gud gaa ikke
i Rette med vore Synder 1«
Min Utaalmodighed drev ham endelig forbi disse dræ-,
bende Omsvøb.
Forrige Vinter, var Resultatet af hans Fortælling, havde
Ulvene, som i den strenge Kulde skarevis lode sig se paa
Isen, ynkelig sønderrevet den lille Peter. Madamen var
derover bleven som vanvittig, og den gamle Fader havde ikke
en Helsedag mere. — Vel gøs jeg ved den sørgelige
Beretning; men nu vidste jeg dog, hvad det frygtelige var:
Benedikte tænkte sig altsaa en Guds Straf i Barnets Død, en Tanke,
som det maaske dog kunde lykkes mig at bortvise. Fattet
gjorde jeg endnu nogle ligegyldige Spørgsmaal og forlod mine
Stjernemænd.
Med Vilje oppebiede jeg næste Middag, inden jeg kjørte
fra Drammen, og ilede ikke med at komme til Kongsberg.
Det var, som jeg vilde have, mørk Regnaften, da jeg
under et fremmed Navn tog ind hos en Husnæringsholder.
Bange som en Misdæder sneg jeg mig, indsvøbt i en graa
Uvejrskappe, igjennem Gaderne og stod i mørk Ubestemthed
foran det Hus, hvor jeg for faa Maaneder siden havde været
som hjemme. Alt forekom mig saa uhyggeligt, alt, ogsaa
Livet. Den enstonende Fos, der lød uforandret i mit Øre,
saaledes som da jeg første Gang hørte den, forekom mig som
den ubarmhjertige Tid, der suser uforstyrret afsted forbi de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
